Kære Sejler,

Vi er nu tæt på påsken, og vi åbner for toiletter og bad i morgen tidlig torsdag 6. april. Der har som de fleste andre steder på havnen været en del ”sandflugt”, hvilket Francisc lige skulle have gravet ud 😊

Nattefrosten ser også ud til at have sluppet sit tag i Hornbæk, og vi vil derfor i morgen tidlig forsigtigt åbne for vandet på havnen. Er der ikke sket nogen skader på rørene i løbet af vinteren, skulle der således gerne være vand på hele systemet i løbet af formiddagen.

Der er pt kun ca. 2,3m dybt midt ml. ydermolerne ved daglig vande +/- 0. Vi er i dialog mht. udgravning og afventer dato for, hvornår deres uddybningsfartøj er på vores kanter. Stikker du dybt, så hold lige øje ved vanddybden, hvis du gerne vil ud eller ind..

Vandstand (dmi.dk) (scroll lidt ned til graf og vælg Hornbæk)

Husk at vores affaldscontainer kun er til affald fra bådene. Vi finder desværre stadig dagligt alverdens skrald som radiatorer, havemøbler, malerspande, afdækningsplast, kæmpe papkasser fra fjernsyn osv osv.

Vi glæder os til sæsonen 😊⛵🚤

God Påske !

Havnefogeden

Categories: Nyt fra Havnen

0 Comments

Skriv et svar

Avatar placeholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *