Kære Sejler,

Vi er nu færdige med at reetablere havnen efter branden. Al træværk er skiftet, skilte monteret og elstander opsat. Vi var heldige at få en aflagt fra en anden havn 😊

Der er fortsat en sandpukkel i indsejlingen, så vi har udlagt en ekstra grøn bøje, som markerer dette. På østsiden af denne er der fortsat god dybde, som vi følger nøje.

Flydebroen har længe drillet os, hvilket vi forhåbentlig nu har fået styr på. Den er rettet op, alle beslag på pæle er monteret, og vi har hæftet de to broer sammen med kæder. Dette skulle gerne forhindre den lille bro i at falde i vandet, hvilket desværre er sket nogle gange.

I morgen torsdag kl. 18.30 kommer Porsche Club Danmark forbi havnen med ca. 50 biler. Så kig forbi og nyd de smukke nye og gamle biler og få en snak med de dedikerede bilentusiaster, som brænder for alt, hvad der har hjul og motor at gøre. 😉

Husk: Ønsker du at opsige din bådplads er der deadline 1. oktober.

Og tak fordi I holder jeres hunde i snor på havnen og ikke cykler på østmolen…

Venlig hilsen
Havnefogeden

Categories: Nyt fra Havnen