Kære Sejler,

Så går endnu et år på held.. Sæsonen har med havnens øjne været ret god med godt 4.000 gæstedøgn, hvilket var det samme som i 2020. Svenskerne har også besøgt os flittigt med 1.100 døgn, hvilket også er på niveau med sidste år. Coronaen var stadig i spil gennem sæsonen, og mange nye sejlere kom på vandet. Vi håber at alle hjælper de nye, ofte stressede, sejlere, når de ankommer i havnen, så de forbliver sejlere 😊

Vores venteliste er vokset betydeligt og er i skrivende stund på 193 håbefulde personer, som rigtig gerne vil have plads i Hornbæk Havn. Vi har udsendt regninger til alle på listen for 2022, og der kan naturligvis være nogle stykker, som her falder fra. 

Vi har derudover 17 stående på vores interne liste for fastliggere, som ønsker en større plads, men der kommer desværre ikke til at være den store rokade, da der kun har været to opsigelser for 2022, og det er to små jollepladser.  

Som jeg ved nogle har bemærket/oplevet, så er der pt meget lavt i havnehullet. Vi arbejder på at få gravet ud meget snart og Rederiet venter kun på godt vejr i nogle, på hinanden følgende dage, så kommer de og graver.

Rigtig God Jul og Godt Nytår 🎄🍾

Venlig hilsen

Morten Saabye

Havnefoged