En lille hilsen fra stormfulde og våde Hornbæk Havn. I morgen søndag ( 11. juli ) kommer solen og det gode vejr, og det ser ud til at vare i mange dage. 😊☀️ 

Jeg antager mange af jer sejler afsted (hvis I ikke allerede er stukket af), og I må derfor meget gerne huske, at sætte jeres plads på GRØN og samtidig notere på de hvide skilt, hvornår I forventer at komme retur. Dette gøres med en permanent tusch (kan evt. lånes på Havnekontoret). Skriften kan efterfølgende let fjernes igen med fx alm. håndsprit. I er naturligvis fortsat velkomne til at kontakte mig dagen før, I kommer hjem, og jeg vil sikre at pladsen bliver sat på RØD.

Til info er der bestilt tal til alle pladser, hvor bredden på pladsen vil fremgå (se foto). Dette skulle gerne hjælpe alle gæstesejlere, så de ikke forgæves forsøger at ”mose” deres brede båd ind på en for smal plads..

OG: IGEN …IGEN …IGEN, jeg har stadig godt 100 uafhentede mærkater med jeres ID nr. til båden. Ønsker I selv at beslutte, hvor dette skal sidde, skal mærkatet afhentes snarest – ellers vil de blive påsat efter min bedste vurdering 😉

Havnefogeden.