|
Standardreglement for overholdelse af orden i danske
lystbådehavne og mindre fiskerihavne.
|
|
For disse havne gælder, at den enkelte havn udarbejder
et individuelt reglement med en beskrivelse af havnens
land- og søområde og med angivelse af eventuelle særlige
ordensregler, som ønskes for den pågældende havn.
Det individuelle ordensreglement skal henvise til:
»Bekendtgørelse om standardreglement for overholdelse
af orden i danske lystbådehavne og mindre fiskerihavne«.
Det individuelle ordensreglement skal godkendes af
Kystdirektoratet.
|
|
Hornbæk Havns søområde består af yderhavn og inderhavn.
Yderhavnen afgrænses af den W-lige og E-lige stenmole.
Inderhavnen afgrænses af Landkaj, Vestre, Nordre og
Østre moler.
|
|
Til toppen |
|
Særlige ordensregler for Hornbæk Havn
|
|
|
|
Fartøjer under sejl skal udvise særlig forsigtighed
under sejlads i havnen. Det henstilles, at disse så vidt
mulig undlader at vanskeliggøre sikker passage for et
skib, der har svært ved at manøvrere på grund af vejr-
eller pladsforhold.
|
|
Enhver form for søsætning og anvendelse af vandscooter,
med eller uden ræling, er strengt forbudt inden for
havneområdet.
|
|
Enhver form for fiskeri er strengt forbudt inden for
havneområdet. Enhver form for fiskeredskaber må ikke
anbringes så tæt ved indsejlingen, at de kan være til
gene for sejladsen.
|
|
Rensning af fisk er kun tilladt på rensebordet bag
havnekontoret. I alle andre tilfælde skal fisk renses
inden anløb af havnen.
|
|
Badning i havnen er ikke tilladt.
|
|
Benyttelse af åben grill i fartøjerne er forbudt.
Benyttelse af åben grill på havneområdet er forbudt uden
for de fast etablerede grillpladser.
|
|
Kørsel på molerne med motorkøretøjer og cykler må kun
finde sted med havnemyndighedens tilladelse.
Havnemyndigheden har tilladelse til at cykle på molerne.
|
|
Til toppen |
|
1.
GENERELLE BESTEMMELSER.
|
|
|
|
1.1.
Føreren af ethvert fartøj i havnen er pligtig til at
gøre sig bekendt med indholdet af dette reglement, der
gratis udleveres ved henvendelse på havnekontoret.
|
|
1.2.
Overholdelse af ordenen inden for havnens område påses
af havnemyndigheden under overtilsyn af
havnebestyrelsen.
|
|
1.3.
Inden for havnens område varetager politiet dog sine
opgaver efter lovgivningens almindelige regler.
|
|
1.4.
Politiet, det kommunale redningsberedskab,
fiskerikontrollen og andre myndigheder udfører opgaver
inden for havneområdet efter lovgivningens almindelige
regler og kan benytte slæbestedet efter behov.
|
|
1.5.
Havnemyndigheden skal under udførelse af opgaver på
havnen kunne identificeres på sin påklædning og på
forlangende legitimere sig.
|
|
1.6.
Ved tildeling af bådplads betales et indskud og der
oprettes en kontrakt.
|
|
1.7.
Opsigelse af bådplads skal ske før den 1. oktober for at
få virkning den 1. januar året efter.
|
|
1.8.
Benyttelse af den tildelte bådplads til erhverv må ikke
finde sted uden havnebestyrelsens godkendelse.
|
|
1.9.
Alle fartøjer med fast plads i Hornbæk Havn skal være
forsynet med navn, hjemsted og identifikations oblat
påsat bagbord side, så den er synlig fra kajen.
|
|
1.10.
Alle fartøjer med fast plads i Hornbæk Havn skal være
ansvarsforsikret.
En kopi af forsikringspolicen skal afleveres i
forbindelse med tildeling af fast plads, og på
forlangende afleveres en kopi af forsikringspolicen.
|
|
1.11.
Bådpladsen kan arves efter reglerne i arveloven.
Medejere kan overtage bådpladsen efter en 5-årig
registrering på kontrakten.
|
|
1.12.
Det påhviler ejeren af et fartøj at holde fartøjet i
sømmelig og forsvarlig stand.
|
|
Til toppen |
|
2.
REGLER FOR OPANKRING, SEJLADS, FORTØJNING m.m.
|
|
|
|
2.1.
Opankring inden for havnens søområde uden i forvejen
indhentet tilladelse fra havnemyndigheden må kun ske i
nødsituation. Opankring i svajebassinet er forbudt.
|
|
2.2.
Fartøjer, der ankrer uden bydende nødvendighed på en
måde, der strider mod disse bestemmelser, bærer selv det
fulde ansvar for mulige følger heraf.
|
|
2.3.
Havnemyndigheden kan forlange, at ethvert fartøj,
som ankrer eller fortøjer inden for havnens søområde,
flyttes, hvis havnemyndigheden skønner, at fartøjet
hindrer fri og sikker passage. Såfremt ankringen eller
fortøjningen ikke er ophørt til det af havnemyndigheden
fastsatte tidspunkt, kan havnemyndigheden lade fartøjet
flytte for ejerens regning og risiko.
|
|
2.4.
For sejlads inden for havnens område gælder de af
Søfartsstyrelsen til enhver tid udfærdigede regler for
sejlads m.m. i visse danske farvande samt evt. særlige
regler, der måtte fremgå af ordensreglementets
individuelle del.
|
|
2.5.
Ved sejlads inden for havnens område må hastigheden ikke
overstige 2 knob eller den for fartøjet mindste fart for
bibeholdelse af fartøjets styreegenskaber. Hastigheden
skal til en hver tid være så lav, at der ikke voldes
ulempe for andre og således, at der ikke er risiko for
beskadigelse af havneanlægget eller andre fartøjer.
|
|
2.6.
Fastliggende fartøjer må, bortset fra nødvendig
forhaling ved lastning, losning, reparation og
brændstofpåfyldning m.m. kun anbringes ved de
anviste/tildelte pladser.
|
|
2.7.
Ved fartøjets fravær fra pladsen, skal det ved pladsen
opsatte røde/grønne skilt anvendes.
Rødt skilt anvendes, når fartøjet forlader pladsen i
mindre end et døgn.
Grønt skilt anvendes, når fartøjet forlader pladsen i
mere end et døgn.
Fravær i mere end et døgn skal meddeles til
havnemyndigheden, der har ret til at benytte pladsen og
de på pladsen eventuelt efterladte fortøjninger.
Ved fravær mere end 8 dage skal fortøjningerne fjernes.
|
|
2.8.
Såfremt tidspunktet for fartøjets tilbagevenden til sin
plads ikke fremgår af Grønt skilt, eller omstændigheder
har nødvendiggjort tidligere hjemkomst, skal
havnemyndigheden foranledige pladsen rømmet. Dette
forudsætter et rimeligt varsel.
|
|
2.9.
Gæstende fartøjer skal snarest melde deres ankomst til
havnemyndigheden. Gæsten skal forhale til en anden
plads, hvis en sådan anvises af havnemyndigheden, eller
dersom pladsen ønskes anvendt af et fartøj, som har fået
pladsen anvist.
Et fartøj må ikke oplægges i havnen uden
havnemyndighedens tilladelse.
|
|
2.10.
Efterkommes et givet påbud ikke, kan
havnemyndigheden lade fartøjet flytte for ejerens
regning og risiko.
Hermed forbundne udgifter bæres af fartøjets ejer,
ligesom eventuelle skader på fartøjet ikke kan forlanges
erstattet.
|
|
2.11.
Fastliggende fartøjer og langtidsgæster der anvender de
stikkontakter, der er opsat på havnens område, skal være
tilsluttet med havnens ”blå kabel med el-måler”, der fås
udleveret på havnekontoret mod betaling af depositum.
El-afregning efter forbrug afregnes en gang om året og
opkræves sammen med havneafgiften.
|
|
2.12.
Ejeren af et fartøj har ubetinget pligt til jævnligt at
tilse sit fartøj, når det henligger i eller på havnen og
sørge for,
-
at det er lænset,
-
at det er forsvarligt fortøjet - krydsfortøjet agter om
muligt,
-
at der er anvendt fortøjninger, der er afpasset efter
fartøjets størrelse, og som under alle forhold kan holde
dette inden for den anviste plads og
-
at det er affendret forsvarligt i begge sider.
|
|
2.13.
Fartøjer, der ligger fortøjet eller er oplagt på land,
skal have fastgjorte fald, skøder og lignende, således
at det ikke klaprer mod masten til gene for andre på
havnen.
|
|
2.14.
Ejeren af et fartøj, der er oplagt på land, har
ubetinget ansvar for at sikre, at fartøjet er
forsvarligt afstivet, og at eventuel afdækning er
passende fastgjort.
|
|
2.15.
Fartøjerne må ikke fastholdes ved ankre eller trosser,
som helt eller delvist spærrer farvandet i havnen.
|
|
2.16.
Når flere fartøjer ligger ved siden af hinanden, skal
de, som ligger nærmest bolværket, give mandskabet fra de
udenpå liggende fartøjer fri adgang over dækket.
Passage skal så vidt muligt foregå over fordækket på de
inden for liggende både.
|
|
2.17.
Husdyr skal på forlangende bæres under passager af de
inden for liggende både.
|
|
2.18.
Slæbejoller og lignende må kun anbringes ved fartøjet,
såfremt det kan ske uden gener for andre fartøjer.
|
|
2.19.
Et fartøj må ikke oplægges i eller på havnen uden
havnemyndighedens forudgående tilladelse. |
|
2.20.
Efterladte, sunkne eller strandede fartøjer kan
havnemyndigheden forlange flyttet inden for en af
havnemyndigheden fastsat frist. Efterkommes et pålæg
herom ikke, kan havnemyndigheden, efter endnu en meddelt
frist, lade fartøjet fjerne og sælge for ejerens
regning. Inden salget skal havnen så vidt muligt give
ejeren besked. Provenuet fra et salg kan anvendes til
hel eller delvis dækning af havnens omkostninger.
Såfremt en uafhængig vurderingsmand har erklæret, at
fartøjet er værdiløst, eller at dets værdi ikke
overstiger de skønnede salgsomkostninger, kan
havnemyndigheden skaffe fartøjet bort efter at have
givet skriftlig meddelelse herom til ejeren.
|
|
2.21.
Såfremt ejeren eller dennes opholdssted er ukendt for
havnemyndigheden, kan meddelelse i stedet gives ved
opslag på fartøjet samt ved annoncering i et lokalt
dagblad/ ugeblad og Statstidende
Uanset sådant salg eller bortskaffelse hæfter ejeren
fortsat for fuld betaling af havnemyndighedens
omkostninger.
|
|
2.22.
Vrag må ikke indbringes i havnen uden havnemyndighedens
udtrykkelige tilladelse. Et sådant vrag henligger i
enhver henseende for ejerens regning og risiko. |
|
Til toppen |
|
3.
OPTAGNING, SØSÆTNING, REPARATION, BRÆNDSTOF m.m.
|
|
|
|
3.1.
Hjemmehørende fartøjer kan mod betaling af gældende
takst anvende bedding og beddingsvogn.
Ikke hjemmehørende fartøjer kan, såfremt der er plads,
benytte beddingsvognen mod betaling af gældende takst og
gæsteleje.
|
|
3.2.
Kun havnemyndigheden må betjene spillet på beddingen.
|
|
3.3.
Mastekranen må kun anvendes efter havnemyndighedens
anvisninger.
|
|
3.4.
Søsætning og optagning med kranbil må kun foretages
efter anvisning fra havnemyndigheden.
|
|
3.5.
Umiddelbart efter søsætning/optagning er ejeren af
fartøjet pligtig til at rydde kaj/bedding for bukke,
vogne, støtter, maling, affald og andet grej.
|
|
3.5.
Fartøjer, bådvogne og master m.m. må kun anbringes på de
dertil bestemte arealer efter aftale med
havnemyndigheden.
Al anbragt materiel skal være forsynet med ejerens navn
og telefonnummer.
Fartøjerne med tilhørende udstyr skal være fjernet fra
havnens vinteropbevaringsplads inden den 1.maj.
|
|
3.6.
Benzin må ikke forefindes i fartøjer på land. Tankene
skal tømmes og udluftes. Opbevaring af depoter med
motorbrændstoffer, smøreolier og flaskegas på havnens
område må kun finde sted med brandmyndighedens og
havnemyndighedens tilladelse.
|
|
3.7.
Fartøjer og bådvogne m.m., der henstår på havnens
arealer eller henligger i havnens bassiner uden
tilladelse, er havnemyndigheden berettiget til
umiddelbart at fjerne for ejerens regning og risiko.
|
|
3.8.
Ved brændstofpåfyldning skal der træffes alle
forholdsregler for at sikre imod brand ombord eller på
kaj. |
|
Til toppen |
|
4.
FORSKELLIGE MILJØ- OG ORDENSBESTEMMELSER
|
|
|
|
4.1
Henkastning af affald af enhver art i havnebassinet
eller på havnens område er forbudt. Der henvises til
benyttelse af de på havnearealet opstillede
affaldsbeholdere / flaske- og affaldscontainer
|
|
4.2
Miljøfarligt affald såsom spildolie, malingrester,
fortynder, udtjente oliefiltre og akkumulatorer må ikke
anbringes i eller ved de almindelige affaldsbeholdere,
men skal afleveres i de dertil indrettede
specialbeholdere.
|
|
4.3
Reparationsarbejder eller lignende på fartøjer eller
materiel, som henligger i havnen, skal foregå i henhold
til gældende miljø- og arbejdsmiljøbestemmelser.
|
|
4.4
Fjernelse og slibning af bundmaling skal udføres jf.
retningslinjer for miljørigtig afrensning af bundmaling,
afsnit 8.1 og 8.2 i redegørelse om miljørigtig fjernelse
og slibning af bundmaling, Dansk Sejlunion maj, 2003.
Dog med følgende skærpelse:
Afrenset affald skal opsamles og bortskaffes i henhold
til gældende bestemmelser således, at havnen ikke
påføres et oprensnings-, miljø- eller iltsvindsproblem.
|
|
4.5
Der må kun anvendes udstyr og metoder, som er godkendt
af havnebestyrelsen og efter havnemyndighedens
anvisninger.
Leje af havnens materiel herunder også depositum
afregnes til havnekontoret til dagstakst.
|
|
4.6
Afrensning af fartøjer, som er påført
biocidholdig bundmaling, må alene finde sted ved
eventuelle særligt indrettede vaskepladser.
|
|
4.7
Enhver påføring eller anvendelse af bundmaling
eller lignende der indeholder de til enhver tid forbudte
stoffer ()
medfører tab af retten til bådplads i havnen og
betragtes således som en væsentlig eller grov
misligholdelse.
|
|
4.8
Ved mistanke om påføring eller anvendelse af
ulovlig bundmaling eller lignende er båd- og/eller
pladsejeren forpligtiget til at medvirke til testning af
den anvendte bundmaling eller lignende. Manglende
iagttagelse af denne pligt medfører tab af retten til
bådplads i havnene og betragtes således som en væsentlig
eller grov misligholdelse.
|
|
4.9
Såfremt båd- og/eller pladsejeren har påført
eller anvendt ulovlig bundmaling eller lignende, er båd-
og/eller pladsejeren forpligtet til at betale
omkostningerne til disse undersøgelser.
|
|
4.10
Konstateres der anvendelse af bundmaling eller
lignende, der indeholder forbudte stoffer, kan
havnemyndigheden under formildende omstændigheder
påbyde, at båd- og/eller pladsejeren inden for en
nærmere angiven tidsfrist enten fjerner den ulovlige
bundmaling eller lignende på miljørigtig vis eller
forsvarligt forsegler denne. Efterkommes et påbud herom
ikke straks, medfører det tab af retten til bådplads i
havnen og betragtes således som væsentlig eller grov
misligholdelse.
|
|
4.11
Udpumpning
af marinetoiletter eller tømning af holding- /
septiktanke i havnen er forbudt. Der henvises til brug
af havnens toiletter
|
|
4.12
Udpumpning af olieholdigt vand i havnen er
forbudt. Vandet skal opsuges og tømmes i de særlige
beholdere, der er opstillet på havnen, mærket
„Spildolie“ eller „Olieholdigt bundvand“.
|
|
4.13
Følgende aktiviteter må kun finde sted inden for
havnens område med havnemyndighedens forudgående
tilladelse
a)
Afbrænding af fyrværkeri.
b)
Afbrænding af festfyrværkeri kræver dog tillige
politiets tilladelse.
c)
Vandskiløb, kapsejlads, benyttelse af sejlbrætter
og lignende.
|
|
4.14
Teltslagning, opstilling af campingvogne m.m. på havnens
område må kun finde sted efter tilladelse fra
havnemyndigheden.
|
|
4.15
Parkering af biler, campingvogne og båd trailere må kun
finde sted på de dertil særligt indrettede
parkeringspladser og båse, og er som følge heraf forbudt
andre steder på havnen.
|
|
Til toppen |
|
5.
HAVNEOPSYN, SKADESERSTATNING, STRAFFEBESTEMMELSER.
|
|
|
|
5.1
Enhver, der befinder sig på havneområdet, har
pligt til straks at efterkomme havnemyndighedens
anvisninger og påbud, herunder også om at fjerne sig fra
havnens område.
|
|
5.2
Hvis en ejer af et fartøj eller en anden bruger
af havnen ikke efterkommer dette reglements bestemmelser
eller de af havnemyndigheden givne pålæg så hurtigt, som
det skønnes nødvendigt af myndigheden, er denne
berettiget til at træffe de fornødne foranstaltninger
til, at sådant sker.
|
|
5.3
For beskadigelser, som derved måtte blive påført
fartøjet med udstyr eller andre genstande, kan ejeren
ikke forlange erstatning
|
|
5.4
Ejeren er pligtig til at erstatte de udgifter,
som de udførte foranstaltninger måtte have medført.
|
|
5.5
Mener nogen sig forurettet af havnemyndigheden,
kan sagen indbringes for havnebestyrelsen. Et af
havnemyndigheden givet påbud har ikke opsættende
virkning og skal efterkommes.
|
|
5.6
Ejeren af et fartøj er ansvarlig for enhver skade
på havnen og dens udstyr (herunder tings-, person-, og
følgeskade), der er forårsaget ved fejl eller
forsømmelse udvist af ejeren af fartøjet eller øvrige
besætningsmedlemmer.
Ansvaret gælder skade, som direkte eller indirekte er
forvoldt i forbindelse med anløbet af, opholdet i,
brugen af eller afsejlingen fra havnen.
|
|
5.7
Opståede skader på havneværker, fartøjer eller
andre ulykker, som kan udsætte personer eller ejendom
for fare, skal straks meddeles til havnemyndigheden.
|
|
5.8
Havnemyndigheden er ansvarlig for skader på
fartøjet eller dettes besætning, såfremt skaderne er
forårsaget ved fejl eller forsømmelse begået af
havnemyndigheden, hvilket følger den af domstolene
almindelige fastsatte retspraksis.
|
|
5.9
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes overtrædelse
af de i dette ordensreglement givne forskrifter med en
afgift.
|
|
Sager angående overtrædelse af reglementets lovfæstede
bestemmelser behandles som politisager.
Havnebestyrelsen er beføjet til at foreslå den, der
overtræder reglementet at afgøre sagen ved erlæggelse af
en af havnebestyrelsen fastsat afgift.
I mangel af sådan mindelig ordning, eller såfremt
afgiften ikke er betalt inden den fastsatte tidsfrist,
overgår sagen til behandling ved civilretten.
Alle afgifter, som hidrører fra overtrædelse af dette
reglement, tilfalder havnen.
|
|
Ordensreglerne er vedtaget af en enig havnebestyrelse
den 2. oktober 2008
Og træde i kraft 1. januar 2009
Samtidig ophæves tidligere ordensregler og reglementer.
Havnebestyrelsen |
|
”Dette reglement, der er udfærdiget i medfør af § 15 og
§ 18, stk. 2, i lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne med
senere ændringer er i henhold til § 7, stk. 1, nr. 6 i
bekendtgørelse nr. 427 af 9. maj 2007 godkendt af
Kystdirektoratet ved brev af 5. marts 2009 og træder i
kraft ved Farvandsvæsenets meddelelse i Efterretninger
for Søfarende”.
/jrn
|