2020    –    HORNBÆK HAVN  – 
200 ÅR PLUS

Efterfølgende jub.skrift er bl.a. inspireret af HORNBÆKEGNEN – Historiske Forening & Arkivs Jubilæums nummer 100 fra 2015 – Lone Kuhlmann, Maria Dalsgaard og Anders Møller. Kai Flors ”Hornbæk”, Wikipedia , Mentor Leksikon, navnebræt tilhørende Galeasen ”Det gode skib Havet” af Assens og Rasmus Voss “Krigens ved verdens ende”.

27. august 1820….

”Et sted man i sikkerhed kunne lande og lægge ud, hvordan vejret end var.”

Citat fra brevet til Frederik d. 6.

Det er i år 200 år siden Hornbæk fiskerne første gang søgte offentlige midler til at bygge en havn – en dækmole – dengang kaldet ”Hornbæk Bro”. Den skulle give læ og ro til de mange fiskerbåde som dengang var på Hornbæk Strand – man trak jo bådene helt op på stranden efter endt fiske- og lodseri og arbejdet ville blive meget lettere, hvis man ikke hver gang behøvede dette.

Kort fra 1857 – (HORNBÆKEGNEN udg. 100 fra 2015)

Man var tre år tidligere i 1817 påbegyndt et arbejde med at opføre en læmole på stranden foran kroen  –  præcis der hvor Vestre Mole ligger i dag.

Læmolen var planlagt til at være ca. 100 m lang – liggende vinkelret på kysten i nordlig retning. Der var planlagt en svag krumning mod NØ yderst på molen. Læmolen skulle være 5 m bred på toppen og 1,25 m høj. Man forventede en dybdegang yderst på ca. 2,5 m. Molen skulle danne læ og beskyttelse af lejets mange fiskerbåde – citat: ”Et sted man i sikkerhed kunne lande og lægge ud, hvordan vejret end var.”

Arbejdet gik i gang i 1817, men i 1820 var man kun kommet ca. halvejs ud i vandet  – der var tilført ca. 250 favne sten (500m3) og arbejdet havde været et slid for fiskerne i deres små både.

Man hentede stenene på stenrev udenfor kysten ved hjælp at en stentang og løfteværk fra masten, og  omvendt ved udlægning til læmolen på stranden.

Udsnit fra Carl Neumans maleri : “Hjemvende fiskere på Hornbæk Strand”.

Anmodning om støtte til udbygning af havnen….

”Men de kræfter som man lagde i dette arbejde – samt sliddet på de små både som senere forventes at skulle erstattes af nye – stod ikke mål med den indtægt man dengang havde på fiskeriet.”

citat fra brevet til frederik d. 6. i 1820

Derfor besluttede fiskerne under ledelse af strandfogeden Jens Olsen og andre repræsentanter for fiskere og indbyggere i Hornbæk, at skrive til Kong Frederik d. 6. i august 1820, hvor de ansøgte om at få økonomisk støtte til at fuldende moleprojektet fra 1817.

Ca. 1850’erne – udsnit fra Carl Neumans maleri :”Hjemvende fiskere på Hornbæk Strand”. Man ser Dækmolen nu forstærket med en pælepalisade.

I et brev dateret 27. august 1820 redegør de for projektet: 

–  for de udfordringer der er for deres fiskerierhverv ved at fiske fra en åben kyst. 

– for det store arbejde det hidtil har været at bygge læmolen med de små fiskebåde og de store sten, som de hentede på stenrevet udenfor i Øresund. 

– fordelen ved at bygge denne læmole herunder sikkerheden for både og mandskab. 

– samt den lettere måde det ville blive at håndtere deres fiskeri og lodseri.

Læs brevet til kongen i 1820 i en nutidig gengivelse her…..

Dengang var mange fiskere også kyndige som lodser, og når fremmede skibe anløb Øresund – måtte lodserne ud fra stranden og ud til skibene for at tilbyde lodsassistance videre op gennem Øresund.

“Hornbæk fiskere i brændingen” maleri af C. F. Sørensen 1856.

Fik ikke noget svar….

Det ser ikke ud til, at de fik et positivt svar eller for den sags skyld et afslag fra Kongen –

hvis der var kommer penge eller anden opbakning til projektet, ville det fremgå af Oldermandsprotokollen, som dengang beskrev regnskaber for fiskerlejet. Det gør det ikke –

Udsnit af “Morgen ved Hornbæk. Fiskerne kommer i land” er fra 1875 og malet af P.S. Krøyer. Maleriet kan ses på Den Hirschsprungske Samling i København.

men over tid – de næste 50 år – ser det ud til at dækmolen blev færdigbygget og til sidst forstærket med en pælepalisade. Et geodætisk kort fra 1857 viser en ca. 100m lang mole, og et maleri af C. Neumann i 1850’erne og P. S. Krøyers maleri fra 1875 viser tydeligt, hvordan den kom til at se ud.

Den har tilsyneladende ikke fungeret helt godt. Storme og tilsanding har været en tilbagevendende udfordring  – for i begn. af 1870’erne gik man i gang med at forberede bygning af en ny og lukket havn  – den havn som vi kender i dag, bestående af en Vest mole ( oven på den gamle dækmole) og en Nordre mole . Begge blev indviet i 1876 og fem år senere kom så en Østre Mole til. Herved blev havnen lukket af og kunne yde de mange og nu noget større fiskebåde beskyttelse for uvejr og storm.

Ingeniørens spådom....

”det er ret i mod naturen at bygge en havn på denne åbne kyst”.

ingeniør A.O. Karsten 1885

Set i bagklogskabens klare lys kan et citat sagt af ingeniøren fra havnebyggeriet i 1870’erne: ”det er ret i mod naturen at bygge en havn på denne åbne kyst” – godt have virket provokerende –

men det har siden vist sig at være rigtigt – det har været en kæmpe udfordring for Hornbæk Havn gennem de 145 år havnen den har eksisteret. En evig kamp mod tilsanding, storme og evig nedslidning af moleværkerne.

Kort fra 1880 – (HORNBÆKEGNEN udg. 100 fra 2015)

Kommende Jubilæer….

Nok om havnebyggeriet i 1870-80’eren – i 2025 kan vi fejre den nuværende havns 150 års jubilæum og igen fire år senere – 2028 – er det 40 år siden havnen blev udvidet til ca. dobbelt størrelse i 1988.

Dengang i 1820

Hornbækkerne havde nok håbet på Kongens hjælp til en dækmole – ja måske en hel havn – og Frederik d. 6. havde også kendskab til Hornbæk og dens fiskere.

I 1808 under Englandskrigen var kongen på besøg på Kronborg og under en inspektion af Nordkysten var han ankommet til Hornbæk. Han overnattede således på Hornbæk gamle Kro og under besøget faldt han i snak med kromand Mogens Nielsen omkring kaperiet fra Hornbæk strand. Kromanden var kaperfører på båden ”Store Bælt” og havde udført flere kapertogter mod engelske skibe.
”Hvad våben brugte I ?” spurgte kongen.  ”Vi brugte næverne” lød kromandens svar, ”for vi havde ikke nogen våben”

Citat: Frøken Fanny Mogens-Norddin oldebarn af Kromand Mogens Nielsen – hentet fra Kai Flors bog “Hornbæk” 1940.

Pennetegning udført af Fanny Mogens-Norddin: Den ældste Hornbæk Kro med kirkegårdslågerne, krybberne foran plankeværket, skænkestuen, sal og butik.

Det morede kong Frederik d. 6. og en uge senere kom en stafet fra Kronborg med en kongelig gave besående af to geværer, to rytterpistoler, en æressabel og et gavebevis.

Der faldt efterfølgende også belønninger til de fiskere, som tidligere i marts 1808 havde forsøgt at advare linjeskibet ”Prins Christian Frederik” om de engelske krigsskibe ankomst i det sydlige Kattegat som optakt til “Slaget ved Sjællandsodde”.

Senere i 1809 blev det første kirkeskib ophængt i Hornbæk Kirke under navnet ”Fregatten Frederik d. 6.” til minde om Slaget ved Sjællandsodde og til kongens ære.

Frederik VI var konge af Danmark fra 1808 til 1839 og af Norge fra 1808 til 1814. Før han blev konge, var han kronprinsregent af Danmark-Norge fra 1784 til 1808. Han var søn af Kong Christian 7. og tilhørte den oldenborgske slægt. Frederik 6. var gift med Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel

Kong Frederik d. 6. og Hornbæk kendte derfor til hinanden – hvilket må have givet fiskerne i 1820 et optimistisk håb om hjælp – men Danmark fattedes desværre penge efter krigen mod Englænderne fra 1801 til 1814, samt medfølgende Statsbankerot i 1813.

Optimismen i 1820….

Fiskerne mente nok at havde mindst tre vigtige grunde til optimisme  –

“SET I ET HISTORISKE TILBAGEBLIK”

Hornbæk var allerede dengang kendt landet over for mandsmod og heltegerninger.

En stranding….

Det skotske skib “Nelly & Isabel”

Først grund var den berømte redningsaktion i 1774, hvor brave fiskere under ledelse af Ole Petersen Pie reddede kaptajnen fra det skotske skib ”Nelly & Isabel” under en stranding vest for fiskerlejet – i dag ved 8. Tangvej nær Villingebæk. Denne redningsaktion kom i datidens ”billedblad” og gik landet rundt. Den kendte digter Johannes Ewald forfattede et syngespil ”Fiskerne” til det Kgl. Teater over begivenheden  – i syngespillet indgik bl.a. en sang ”Kong Christian stod ved højen mast”, i dag kendt som vores Kongesang.

Redningsaktionen blev senere i 1930 mindet i Hornbæk med ”Mindeankeret”, som står foran Havnekiosken på havnen.

Willemoes….

Linjeskibet ”Prins Christian Frederik”

En anden grund til optimisme var Hornbæk fiskernes hjælp i marts 1808  – i begyndelsen af Englandskrigen  – ved deres heltemodige forsøg på at varsko linjeskibet ”Prins Christian Frederik”, som var sejlet vest om Nordsjællands kyst forbi Hornbæk på vej mod Storebælt.

Fiskerne havde efterfølgende observeret engelske krigsskibe på vej sydover i Kattegat og nogle fiskere sejlede straks afsted for at advare det danske linjeskib.

Postkort dateret 1933 – Odsherred Wiki og “www.ottoolssonslaegt.dk – postkort med militære motiver

De nåede det ikke, det danske linjeskib blev sænket af englænderne ved Sjællands Odde, men de deltagende Hornbæk fiskerne fik senere hver en belønning af Kong Frederik d. 6. – en kugleriffel – som bevis på deres heltemod.

Den berømte søhelt Peder Willemoes blev dræbt under englændernes angreb og efterfølgende sænkning af linjeskibet ”Prins Christian Frederik”.

Sørøvere....

Kaperi var dengang en slags legal sørøveri.

En tredje grund til at tro på økonomisk opbakning fra Kong Frederik d. 6. var Hornbæk fiskernes indsats under Englandskrigen som kapere. Kaperi var dengang en slags legal sørøveri – kongen gav fiskere kaperbrev, hvilket betød, at de måtte angribe og plyndre fjendens skibe, når de mødte dem f.eks. i Øresund.

Der var omkring en halv snes *) kaperskippere på Hornbæk Fiskerleje og disse havde udrustet deres fiskerbåde med op til flere kanoner, og udgjorde derfor en trussel mod Engelske og deres allierede skibe som befandt sig rundt Øresund.

*) Man har kendskab til 11 kaperbreve på Hornbæk Strand

Tegning udlånt af Handels- og Søfartsmuseet (1977) ukendt kunstner.

Kaperiet gav en kortvarig velstand til fiskerlejet og var muligvis medvirkende til igangsættelsen af dækmoleprojektet i 1817 – men velstanden må havet klinget af – så derfor ansøgningen til Kong Frederik d. 6.  – dog uden held  –  Hornbæk måtte således selv klare at bygge denne første dækmolen.

Kunstnerne har fra 1850’erne og frem til den nuværende havn blev bygget i 1875 tegnet og gengivet miljøet på stranden – her indgår “Hornbæk Bro” -læmolen og pælerækken i alle efterfølgende tegninger:

Tryk på tegninger og læs detaljer om hver enkel tegning !

Hornbæk Havn 200 år PLUS….

“Hornbæk Bro” – dækmolen, som blev forgængeren til vor tids havn for over 200 år siden.

hornbæk havn 2020

Jens Peter Pihl – april 2020

Gå tilbage til HAVNENS HISTORIE…..